Glumsø Biograf og Kulturhus fejrer 100 år.

Endelig nåede vi til 2023. Det betyder at vi, sammen med Jer, kan fejre 100 års jubilæum. Tænk en gang. I 1923 grundlagde en gruppe fremsynede borgere Biografen. Et år senere kommer jernbanen til Glumsø. Siden er der sket mangt og meget. Biografen har overlevet svære tider og store kriser: Overgang til tonefilmen. Video og digitalisering. Corona nedlukning. Energikriser.

I dag er Biografen det naturlige mødested for film, musik, foredrag og alt det som kan samle os som borgere og tilbyde et fællesskab, hvor vi deler store oplevelser med hinanden.

Glæd dig til 2023 med nytårsrock på kroen, viseaftener, børnekoncert og Julekoncert m.m. På filmsiden sker der en masse ud over de mange spændende nye film vi løbende viser. Opera, foredrag, Oscar er selvfølgelig også en del af udbuddet i 2023.

Takket være donationer fra sponsorer kan vi også tilbyde 10 ekstra forestillinger med filmperler, der kun vises en gang. I anledning af 100 års jubilæet er der gratis adgang til disse forestillinger. Mange af vores musikarrangementer koster 100 kr.

Følg Biografen på hjemmesiden og Facebook så du hele tiden er ajour med aktuelle udbud.

 

Gratis film - Italiensk for begyndere - 30 juni

Den sidste gratis film før ferien kan nydes med en friskbagt pizza før forestillingen.
Glumsø Pizzahouse tilbyder i dagens anledning :

15% rabat på mad og drikkevarer fra kl. 17.00 til 19.00.

Rabatten opnås ved at fremvise din billetbestilling, efter du har booket billet på biografens hjemmeside.

Du har så mulighed for at se Glumsø Pizzerias nye lokaler på Storegade 4 (der hvor bageren lå tidligere)

God fornøjelse🍕

*******

Lone Scherfig har skabt en lun komedie om seks usikre og ensomme "singler".

De har alle meldt sig til et aftenskolekursus i italiensk, hvor den latinske stemning hurtigt breder sig og forviklinger eskalerer til glæde for både lattermuskler og følelsesregister.

På italienskholdet mødes den nye præst Andreas, mester-eleven Hal-Finn - stadioncafeens ubestridte hersker, den generte damefrisør Karen, den klodsede bagerjomfru Olympia, den forsigtige Jørgen Mortensen og holdets tre andre elever. Sammen beslutter de sig impulsivt for at tage på en studietur til Italien, og pludselig finder de ud af, at lykken er mere snublende nær, end de er klar over!

Filmen blev en af de mest elskede film og er med i rækken af dogmefilm som indvarslede en ny guldalder for dans film omkring år 2000.